onsdag den 1. oktober 2008

Vintersæt rød/lilla meleret.








Ville strikke et halstørklæde med et mønster hvor der ikke var en vrangside - spekulatoren blev sat igang og så var den der: hulmønster på den ene side - snoninger på den anden side - jeg har ikke set sådan noget før.
Garnforbrug til hele sættet 6 ngl. utvundet (ligner islændergarn) løbelængde 52 m.
Pinde nr. 10 til tørklæde
Strømpepinde nr. 7 til pandebånd og pulsvarmer.

Opskrift Halstørklæde med 2 retsider.

Slå 23 m. op på pind nr. 10 og strik 3 retriller
1.p. 3 ret = kantmasker -* 2 ret - 3 vrang* gentag fra*til* slut med 2 ret - 3 kantm.
2.p. som maskerne viser.
3.p. kantm. -* slå om,1 m. løs af, 1 ret, løft den løse m. over - 2 vr. - 3 ret* gentag - slut med 2 vr. - kantm.
4.p. kantm. - *2 vr. sno de næste 3 m.( således: strik først 3. m lad den blive på pinden, strik så første m. lad den glide af, strik så 2. m. lad begge glide af)* gentag - slut med 2 vr. - kantm.
5. p. kantm. -* 2 ret sam, slå om - 3 vrang* gent* slut med hulm. - kantm.
Fra 2. til 5. p gentages ( altså hulmønster på hveranden p. og sno på hver 4. pind)
Strik til ønsket længde og hvor du har en halv snoning - slut med 3 retriller.
Mønsteret er rigtig flot - jeg synes ikke man kan se det så tydelig på billedet.

Pulsvarmer i samme garn.
Slå 21 m. strik 8 cm. rib - jeg har mønster på forsiden 1 vr. 1 snoning 1 vr. 1 hulmønster og ellers glat. -
når der er strikket 3 cm. påbegyndes kile (se de andre pulsvarmer) tag 2 m. ud på hver 3. omg. til der er 8 m. til tommel - disse sættes på en tråd - slå 4 nye m. op - fortsæt til arb. måler ca.22 cm. strik 4 omg. rib - luk af.
tommel: Sæt de 8 m. på 2 pinde og saml 6 m. op i hullet - strik 2 omg. rib - luk af på denne måde strik 1 m. de næste 2 m. strikkes sammen - så blir tomlen ikke stor.
Husk at vende mønsteret på den anden hånd.

Pandebånd i samme garn.
Slå 15 m. op - 2 kantm. - 1 hulm.- 2 vr. - 1 snoning - 2 vr. - 1 hulm. - 2 kantm - strik til ønsket længde, mit måler 47 cm. - saml 15 m. op med en ny pind i begyndelsen - læg de 2 stykker ret mod ret og strik dem sammen.
Så er det bare at hæfte ender.

Ingen kommentarer: