lørdag den 30. august 2008

Gerdas Fødselsdag


HURRA - HURRA OG TILLYKKE.
Gerda holder fødselsdag,
vi siger tillykke med din runde dag.
Klokken 18,30 vi mødes til fest,
tak fordi vi skal med som gæst.

søndag den 24. august 2008

ØV - MONTERING.

Puha - hvorfor er det altid så træls når man er færdig med en ting - så skal der syes sammen og hæftes ender - jeg er altid igang med noget nyt - så er det svært at sætte sig til at sy sammen.

Babytrøje i multicolor og hvid.


Opskrift babytrøje multicolor + hvid.
Garnforbrug 3 ngl. multicolor løbelængde 140 m.
1 hvid courtelle
Rundpinde nr. 4 og 5
Slå 54 m. op med pind nr. 4 og strik 6 p. ret - skift til p. nr. 5 og inddel maskerne således:
Forstykke 12 - raglan 1 - ærme 5 - 1 - ryg 16 - 1 - ærme 5 - 1 - for 12 - tag ud på hver side af raglanmasken på hver anden pind.
Der er strikket 4 p. glat med multi og 2 p. ret med courtelle.
Når arbejdet langs forkant måler ca. 13 cm - strikkes over forstykke - sæt ærmemaskerne på en tråd - slå 6 nye m. op (ærmegab) strik ryggens masker slå igen 6 nye m. op ærmem. som før - strik over andet forstykke - jeg har ialt 108 m. nu. Strik lige ned med samme mønster til arb. fra ærmegab måler 14 cm - skift til p. nr. 4 og strik 5 p. ret luk af fra vrangen.
Ærme: sæt maskerne på pinden slå 4 nye m. op i begyndelsen og slutningen ( jeg har 39 m. ialt) tag ind i beg. og slutningen på hver 6 pind - når ærmet fra ærmegab måler 14 cm. (29 m. tilbage) skift til p. nr. 4 tag jævnt ind til 23 m. og strik 5 p. ret.
Forkant: Saml 44 m. op langs den ene forkant ( saml op i 4 m. spring retrillen over) strik 4 p. ret luk af fra vrangen - lav ca. 3 knaphuller i den rigtige side :-)
Montering: Sy ærmer og ærmehul - og knapper i.
Trøjen er en lidt vamset bred model.

søndag den 17. august 2008

Umanaq


I Umanaq ligger Grønlands eneste stenkirke.

Soltilbeder

Så var det endelig blevet fint vejr igen - det var en nydelse at gå udenfor og nyde morgenkaffen - lige tage et par pinde - læse avisen før vi lige tog en tur i Bilka - der var jo søndagsåbent.

søndag den 10. august 2008

Appelsinmarmelade - Horn - Snegle.



Sådan en regnfuld søndag - da er det kun vejr til at bage og lave marmelade.
Opskrift Appelsinmarmelade for diabetikere.
7 appelsiner - 1 l. vand - ca. 180 stk. su¨sli - 2 topteske rød melatin - 1 knivspids citronsyre
appelsinerne skrælles med en kartoffelskræller - disse kommes i food proceccer og snittes helt fint - det hvide på appelsinerne fjernes - resten skæres i stykker og kommes også i food pr.- det hele i en gryde med 1 liter vand - bringes i kog - så kommes ca. 180 sødetabletter i de skal lige bruse op for at de er opløst ( su¨sli fåes i Aldi har ingen afsmag) - kom ganske lidt citronsyre i - rør 2 topteskefuld rød melatin i dette udrøres i ca. ½ glas vand - koges herefter 2 min.
Det er min egen opskrift - efter min mening meget bedre end købt sukkerfri.
Opskrift på Horn og Kanelsnegle for diabetikere.
½ dl. rapsolie - 2 dl. skummetmælk - ½ pk. gær + 1 god teske bagepulver - ½ teske salt - 1 æg - 400 gr. mel
Fyld: 2 bananer - kanel / kardemomme - perfect strø ( det er diabetikerens st. melis, ingen afsmag)
Det hele æltes sammen - bananerne moses med en gaffel til de blir næsten flydende - det halve af dejen bruges til horn - i disse smøres banan på ( i stedet for margarine eller smør) der drysses kardemomme og perfect strø og de rulles sammen til horn - samme dej til snegle - der kommes bare kanel i i stedet for kardemomme.
Bages ved 225 gr. ca 12 minutter.
Jeg bager som regel af en dobb. portion der bliver ca. 20 horn og 20/25 snegle - de smager tæskegodt - selv gæster synes det - bananfyldet smager lige som snasket i en rigtig lækker jødekage fra bageren.
Jeg smører med A 38 det giver en blank overflade.

lørdag den 9. august 2008

Fliselægger

Der er ikke sket meget på strikområdet - men uden om alle blomsterbede i haven har jeg lagt fliser så græsslåmaskinen kan slå langs bedene - før skulle man klippe det hver gang - det er et stort arbejde for der skulle jo fjernes en græskant på bredde med fliserne - det er noget der kan få den dovne sved ud af kroppen - men det ser godt ud - og det virker - dejligt.