mandag den 27. oktober 2008

Hulmønstrede + tv. sokker




Man skulle have været tandlæge - inde i et kvarter - 914,-
Har lige køb sådan noget sødt strømpegarn - gang i et par hulmønstrede - det skal man se på hele tiden -
så får manden et par man kan se tv. til.
Opskrift på hulmønstrede strømper:
Garnforbrug: ca. 1½ ngl. tyndt strømpegarn løbelængde 210 m.
Strømpepinde 2½
Slå 56 m. op på pinde nr. 2½ og strik ca. 4 cm. rib - nu strikkes hulmønster til skaftet måler ca. 15 cm. eller ønsket længde - slut med et helt mønster.
Nu strikkes hæl over 29 m.( pas på at de 27 m. der er tilbage er: 1m + 3 hele mønster + 1 m.)
1. p. strik til der er en m. tilbage - vend
2. p.slå om strik til der er en m. tilbage - vend
3. p.slå om strik til der er 2 m. tilbage - vend
fortsæt således til der er 9 m. tilbage midtpå - man kan tælle 10 vend. i begge sider -
nu strikkes så en m. mere med på hver p. således: strik hen til vendingen - i hullet lige før omslaget samles en m. drejet op - omslaget og den næste m. strikkes sammen - vend - strik de første 2 m. sam.(det er altså første m + den du tog op i hullet) dette for at undgå hul i vendinger - fortsæt til alle masker er med igen - så strikkes rundt igen - i hullet på hver side af hælen samles ca. 3 m. op - disse tages sam. igen på hveranden pind.
Fortsæt i glat og med hulm. på oversiden til der mangler ca. 4½ cm. i fodens længde - jeg tager ind på denne måde:
strik 4.+5. m. sam. omg. rundt - strik 5 omg. glat
strik 3.+4. m. sam. omg. rundt - strik 4 omg. glat
strik 2.+3. m. sam. omg. rundt - strik 3 omg. glat
strik 2 m. sam. omg. rundt - knæk tråden og træk igennem.
Normalt strikker jeg altid hæl over halvdelen - med 8 m. på midt. men mønsteret skulle jo passe - derfor.

lørdag den 25. oktober 2008

Live traffic

Puha nu har jeg siddet og bøvlet for at sætte Live Traffic feed på siden - men kan altså ikke finde den.

søndag den 19. oktober 2008

skrift

Hej så duer det vist igen.

grålilla med rosa/ råhvid mønster

Det er ikke nemt - jeg har prøvet at stå foran et spejl for at tage et billede - der duer bare slet ik.
så vendte jeg cameraet, så jeg inde i spejlet ku`se hvad der blev taget.

Der er gået kuks i teksten - farven o.s.v.

Rosa med bord. striber.



Opskrift: rosa meleret trøje med bord. striber.
Garnforbrug . 8 ngl. rosa + 3 ngl. uldflame som strikkes med dob. garn.
Rundpinde nr. 8 og nr. 10

Slå 50 m. op på pind nr. 8 og strik 2 p. ret - skift til p. nr. 10 og inddel m. således:
10m. for. - 1 raglanm. - 6 ærme - 1 - 14 ryg - 1 - 6 - 1 - 10 m. sidste forstykke.
Strik evt. mit hulmønster ind eller noget andet - tag ud på hver side af raglanmasken på hver retsidepind -
de 5 yderste m. i hver side er kantm. strik første knaphul på første mønsterpind.
Hvis du strikker hulm. så - efterhånden som der bliver masker nok laves et nyt hulm.
Fortsæt til forkanten måler ca. 25 cm. raglankanten måler ca. 30 cm. jeg har nu
26 - 1 - 38 - 1 - 46 - 1 - 38 - 1 - 26, maskeantal her kan være forskellig efter strikkefasthed.
Strik nu over forstykket - sæt ærmet m. på en tråd - slå 7 nye m. op - strik så ryggens m. - ærmem. på tråd - slå 7 nye m. op - strik så over det sidste forstykke - jeg har nu 116 m.
Strik til arbejdet måler ca. 38 cm. eller ønsket længde fra ærmegab - skift til p. nr. 8 og strik 5 p. ret - luk af fra vrangen.
Ærmet: strik over ærmets masker + slå 4 m. op i begyndelsen og slutningen - tag ind på hver 6. p. til der er 32 m. tilbage - skift til p. nr. 8 og strik 5 p. ret luk af.
Montering: sy ærmet sammen fra retten og sy ærmehul sammen.
hulmønster:
023333330233333302
443333334433333344
503333335033333350
0= slå om -- 2= tag to sammen -- 3= ret fra både rets. og vr.s. -- 4= vrang fra vr.s. -- 5= en løs af strik den næste, træk den løse m. over.
Strik striber efter behag - jeg var ikke sikker på der var rosa garn nok - derfor.

onsdag den 15. oktober 2008

Sukkerfri Vindruemarmelade.



Vi var på besøg hos min søster og svoger de fortalte at de lavede marmelade/gele af deres vindruer - hos min datter og svigersøn har de også mange vindruer, men gider ikke spise dem selv - jeg sprang på cyklen og ned og hente en posefuld - nu har jeg prøvet på 3 forskellige måder den første var ikke så god - men de næste 2 er forsåvidt lige gode.
Opskrift: Vindruemarmelade sukkerfri.

600 gr. blå vindruer skæres igennem og sten tages ud - kommes i blenderen - kom massen i en gryde med
2 dl. vand - når det er ved at være klar kom 60 susli sødetabletter i -der kommes 2 strøgen teske marmelit i.- marmelit skal koges med i 2 minutter.
--------------------------------
600 gr. vindruer skylles og kommes i en gryde med 2½ dl. vand koges og sigtes så det kun er saften tilsæt
50 susli - der bruges 2 strøgen teske rød marmelit , dette drysses i under omrøring, og koges med i 2 minutter.
Denne opskrift bliver selvsagt lidt mere geleagtig - men begge smager rigtig godt.
Jeg har aldrig tænkt på at man kunne bruge vindruer til marmelade.
Det første billede er opskrift 1 og det nederste er den mere geleagtige.

tirsdag den 14. oktober 2008

Lunas vanter med SMS tommelfinger.


Lunas vanter med sms tommelfinger.
Garnforbrug godt 1 ngl. mellemtykt garn - strømpepinde nr. 4
Slå 32 m. op strik 1 pind ret - Strik nu rundt i glat men de midt. 12 m. strikkes evt. med snoning således:
2 vr., 3 ret, 2 vr., 3 ret, 2 vr. på 4. omg. snoes ved at strikke 3. retm. først så 1. retm. så 2. retm. alle 3 masker af pinden samtidig - der snoes på hver 4. omg. - når arb. måler 8/9 cm. laves kile til tommel slå om strik 2 m. slå om - på næste omg. strikkes omsl. dr. re t- der tages ud på hver 3 omg. til der er 10 m. disse sættes på en tråd, og der slåes 4 nye masker op - fortsæt til arb. måler ca. 21 cm nu tages ind i siden ( tag 2 sam i beg. af 1.pind og i slut. af 2. pind og i beg. af 3. pind og i slutn. af 4. pind) på hveranden omg. til der er 10 m. tilbage strik 1 omg., på næste omg. tag 2 m. sam. omg. rundt knæk tråden og træk gennem de sidste m.
Tommelfinger: sæt m. fra tråden på 2 pinde og saml 6 m. op i hullet strik 4 omg.- på næste pind over de opsamlede m. luk for de midterste 4 m. - de slåes op igen på næste omg. - strik til fingeren måler 5½ cm. eller ønsket længde tag 2. m. sam. omg. rundt - strik 1 omg. - strik igen 2 m. sam omg. rundt, knæk tråden og træk igennem.
Hvis du har mønster på forsiden så pas på at tommel skal være i den anden side på nr. to
Det skulle godt nok være højre hånd som man jo som regel bruger - men den tommel var ikke helt færdig endnu.

lørdag den 11. oktober 2008

Godnatsokker til Line.

Line fryser altid sine tæer om natten - Mormor kunne du ikke lige?

Fremgangsmåden er den samme som papegøjefarvede sokker:

Garnforbrug: 1 ngl. blødt garn som ca. passer til p. 4½ - strømpepinde 5½ - hæklenål 4½

Slå 31 m. op på pinde 5½ og strik rib, men på de midterste 9 m. midt foran strikkes snoning - strik ca. 11 cm. nu strikkes en hulrække - slå om 2 m. sammen omg rundt med undtagelse af snoningen.
Der strikkes nu hæl over 16 m. saml 3 m. op i hullet når hælen er færdig, disse tages igen sam. på hveranden omg. Fortsæt med snoning og rib til ca 4 cm. før hel længde - sæt m. på 4 pinde (ellers strikker jeg kun på 3 pinde) og tag ind i siden ( 2m. sam i beg. af p.1 - og i slut. af p.2 - beg af p.3 - slut. af p.4 ) på hveranden omg. til der er 15 m. tilbage strik en omg. og på næste omg. tages 2 m. sam. omg. rundt - knæk tråden og træk den gennem de sidste masker.
Med dobbelt garn og hæklenål nr. 4½ hækles 60 luftm. Træk snoren gennem hulrækken.
Snoning over 9 m. ( indret ribben således at der er vrang på hver side af de 9 glatmasker.)
1. 2. og 3. pind glat
4.pind: sæt de første 3 m. på en snoningspind FORAN arbejdet, strik de næste 3 m. glat, strik m. fra hjælpepinden glat, strik de sidste 3 m. glat -
5. 6. og 7. pind glat
8. pind: strik de første 3 m. glat, sæt de næste 3 m. på snoningspind BAG arbejdet, strik de sidste 3 m. glat, strik m. fra hjælpepinden glat.
Disse 8 pinde gentages.

fredag den 10. oktober 2008

Maskinen


Hallo - så er maskinen allerede ankommet - og anbragt på mit bryggersbord.
Bestilt onsdag eftermiddag - ankommet til Hals fredag morgen - det må man sige er hurtig - nu skal den afprøves - den ser godt ud - hvis den er lige så god som den ser ud, så kan den anbefales.
Den skulle kunne tage 5 kg. dej - altså 2½ kg. mel.
Den er bare rigtig god - og den kunne klare dej til 5 formfranskbrød.Så gør det jo heller ikke noget at den er lidt smart at se på.

torsdag den 9. oktober 2008

Køkkenmaskine

Jeg syntes jeg trængte til en ny køkkenmaskine - da jeg jo bager alt det brød som jeg selv spiser ( min mand køber franskbrød til sig selv) mit skal jo være fedtfattig. Jeg brugte en eftermiddag på nettet - for at finde ud af hvad det var jeg skulle købe - så kørte vi ud for at se på sagerne - et af stederne vi var, så jeg lige den samme jeg havde set på Wupti - akkurat samme maskine - men prisen var minus 500,-på nettet når fragt var betalt - så jeg tog hjem og bestilte den - nu er jeg spændt på når den kommer.

sokker med snoning og hulmønster.




Så begynder jeg lige på et par sokker mere med snoninger og hulmønster - ind imellem vanter og pulsvarmer som børnebørnspigerne alle gerne vil have - det skal altså være i pelsgarn - der har jeg ramt plet - selve opskriften til strømpen er stadig efter papegøjefarvede sokker.

mandag den 6. oktober 2008

Maling af bord.


Vores spisebord er helt mørkt - igår aftes blev det slebet ned og givet en gang grunder - idag blev det slebet ned igen og har nu fået 2 gange maling - det mest spændende var nu om stolene stadig kunne være brune - sådan et mørkt bord der står i en havestue med masser af sol lige ind på - ser altid ud som om det trænger til en kraftig rengøring. Jeg tror det blev som det skulle.

fredag den 3. oktober 2008

Strømpe begyndt i tåen.


Forleden surfede jeg rundt og så et sted en sok der var begyndt i tåen - det havde jeg aldrig set før - en udfordring - det måtte jeg prøve - den originale opskrift finder du hos Fru Dart - jeg har kun ladet mig inspirere - så her kommer min opskrift:
Strømper strikket fra tåen.

Garnforbrug ca. 1½ ngl. tyndt strømpegarn - strømpepinde nr. 3 - hæklenål ca nr. 3
Med en helt anden tråd hækles rundt om en strømpepind 8 masker -( hækl en ekstra luftmaske som bare sidder løst i luften, den skal bruges senere til at trævle det hæklede op) strik 5 pinde glat - nu trævles forsigtig den anden tråd op og disse 8 m. sættes på en pind - disse 16 m. fordeles på 4 pinde.
Der tages ud ved at samle en m. dr. op (efter den første m. er strikket) i beg. af 1. pind - i slut. af 2. p. - 1 beg. af 3. p. - og i slut. af 4.p. (udtag. kommer til at være i siderne) der tages ud på hveranden omg. til der er 13 m. på hver pind = 52 m.
Nu kan man fortsætte i glat eller strikke et lille mønster på de 2 pinde - fortsæt til 5 cm. før hel længde (mit måler 18½ cm )- nu strikkes hæl således:
strik 25 m. vend , slå om og strik 24 m. vend slå om sådan fortsættes til der er 8 m. som ikke er strikket - nu foregår det omvendt når man tar en ny m. mere med strikkes den sammen med omslaget - vend tag den første m. løs af men stram godt til for at undgå hul - fortsæt til alle m. er på pinden igen - strik nu rundt - saml 1 eller 2 m. op i hullet - disse tages sammen på hveranden omg. igen - strik nu til ønsket længde på skaft luk af ikke for stramt.
Strømpen er ligetil at lave - men lidt træls i tåen hvor man kun har 4 m. på hver pind - men sjovt at prøve.

onsdag den 1. oktober 2008

Vintersæt rød/lilla meleret.








Ville strikke et halstørklæde med et mønster hvor der ikke var en vrangside - spekulatoren blev sat igang og så var den der: hulmønster på den ene side - snoninger på den anden side - jeg har ikke set sådan noget før.
Garnforbrug til hele sættet 6 ngl. utvundet (ligner islændergarn) løbelængde 52 m.
Pinde nr. 10 til tørklæde
Strømpepinde nr. 7 til pandebånd og pulsvarmer.

Opskrift Halstørklæde med 2 retsider.

Slå 23 m. op på pind nr. 10 og strik 3 retriller
1.p. 3 ret = kantmasker -* 2 ret - 3 vrang* gentag fra*til* slut med 2 ret - 3 kantm.
2.p. som maskerne viser.
3.p. kantm. -* slå om,1 m. løs af, 1 ret, løft den løse m. over - 2 vr. - 3 ret* gentag - slut med 2 vr. - kantm.
4.p. kantm. - *2 vr. sno de næste 3 m.( således: strik først 3. m lad den blive på pinden, strik så første m. lad den glide af, strik så 2. m. lad begge glide af)* gentag - slut med 2 vr. - kantm.
5. p. kantm. -* 2 ret sam, slå om - 3 vrang* gent* slut med hulm. - kantm.
Fra 2. til 5. p gentages ( altså hulmønster på hveranden p. og sno på hver 4. pind)
Strik til ønsket længde og hvor du har en halv snoning - slut med 3 retriller.
Mønsteret er rigtig flot - jeg synes ikke man kan se det så tydelig på billedet.

Pulsvarmer i samme garn.
Slå 21 m. strik 8 cm. rib - jeg har mønster på forsiden 1 vr. 1 snoning 1 vr. 1 hulmønster og ellers glat. -
når der er strikket 3 cm. påbegyndes kile (se de andre pulsvarmer) tag 2 m. ud på hver 3. omg. til der er 8 m. til tommel - disse sættes på en tråd - slå 4 nye m. op - fortsæt til arb. måler ca.22 cm. strik 4 omg. rib - luk af.
tommel: Sæt de 8 m. på 2 pinde og saml 6 m. op i hullet - strik 2 omg. rib - luk af på denne måde strik 1 m. de næste 2 m. strikkes sammen - så blir tomlen ikke stor.
Husk at vende mønsteret på den anden hånd.

Pandebånd i samme garn.
Slå 15 m. op - 2 kantm. - 1 hulm.- 2 vr. - 1 snoning - 2 vr. - 1 hulm. - 2 kantm - strik til ønsket længde, mit måler 47 cm. - saml 15 m. op med en ny pind i begyndelsen - læg de 2 stykker ret mod ret og strik dem sammen.
Så er det bare at hæfte ender.