onsdag den 29. april 2009

Fødselsdag

Er der noget at sige til det er så fint vejr at man kan sidde ude - det er nemlig mandens fødselsdag - så kunne det vel ikke være dårligt vejr.
Så må vi jo se på lørdag - når hele familien kommer til formiddagskaffe/ brunch de lover vist regn, så man må vist regne med at dække op inde.

mandag den 27. april 2009

Net book

Jeg har lige haft besøg af mit barnebarn - hun havde købt en lille pc dem der ikke er cd rom drev i og hun havde brug for at få office lagt ind - det er smart med en nøgle - jeg havde lagt det på min nøgle før hun kom - det tog så bare et par minutter så var den sag overstået. Godt man kan hjælpe hinanden.

søndag den 26. april 2009

Blogge ude.

Det er da helt vildt - da jeg fik min nye bærbare - blev jeg bare så forelsket i den at jeg skulle kunne bruge den ude i haven - men det nænnede jeg ikke - så nu har jeg købt en billigere model til have og terasse brug - selv om den kun kostede godt det halve - virker den faktisk lige så godt som
den første. Men det er da vildt at sidde ude og skrive på bloggen
Det er faktisk den første dag hvor det er varnt nok - nu glæder vi os bare til mange sommerdage.

lørdag den 18. april 2009

babyer


Vores næste oldebarn bliver også en dreng - så nu er det slut med pigestrik i hvertfald for en tid - så det jeg har tror jeg nok jeg sælger her i sommer.
Den hvide mangler knapper og hæftning.

Meleret babytrøje.

Garnforbrug: 2 ngl. multifarvet babygarn

Rundpind nr. 4 og strømpepinde nr. 4005

Opskrift.

Slå 60 masker op på rundpind nr. 4 og strik 4 pinde perlestrikning – på sidste p. tages 6 masker ud jævnt fordelt.

Nu inddeles maskerne således: 4 m. perle kantmasker, 11 m. forstykke, 1 raglanmaske, 8 m. ærme, 1 raglanmaske, 16 m. ryg, 1 raglanm., 8 m. ærme, 1 raglanm., 11 m. forstykke, 4 kantm. perlestrik. ( ialt 66 m.) – Tag ud på hver retsidepind,på hver side af raglanm.

Hulmønster: 4 kantm., 1 ret ,1 vrang,slå om, 2 dr. ret sammen,2 vrang, slå om, 2 dr. ret sammen, 1 vrang. - næste p. som m. viser – 3.p. som første men der strikkes 2 ret sammen, slå om – så hullet bliver skiftesvis før og efter-

Der er 2 hulrækker på forstykker – 1 på ærmet- på ryggen er der 3 hulrækker.

Når forkanten måler ca. 13½ cm- ( husk at placere knaphuller som du vil) – jeg har nu ialt 194 masker. Strik nu forstykkets 32 m. sæt ærmets 40 m. på en tråd og slå 4 nye m. op til ærmegab strik rygens masker og 4 nye m. sæt det andet ærmes m. på en tråd og strik det sidste forstykke, jeg har nu 122 m- - strik til arbejdet måler fra ærmegab 12 cm. – strik nu 6 pinde perlestrikning på næste pind lukkes af således: luk for 8 m. de næste 2 m. strikkes sammen , fortsæt sådan pinden ud, så kommer kanten ikke til at flane ud.

Ærmet: Strik evt. på strømpepinde, det gør jeg, ærmets masker og slå 4 nye m. op til ærmegab – tag ind på hver 5 omg med 2 m. imellem indtagninger ialt 5 gange – strik til ærmet måler12 cm – nu strikkes der 4 omg. perle – på første p. strikkes således: 1 vr. 2 ret sam. omg. rundt – på 5 omg. lukkes af.

Hue: garnforbrug 1 ngl.006

Slå 52 m. op på rundp. 4 og strik 5 p. perle på sidste p tages 6 m. ud jævnt fordelt – strik nu hulmønster over alle masker – strik til det måler 11 cm. nu skiftes til glatstrikning på første p. strikkes således: strik 2 m. strik 3.+4. m. sammen p. ud – strik 5 p. glat – på næste pind tages ind sådan, strik 1m strik 2.+3. m. sammen pinden ud – strik nu 3 pinde glat – på næste pind strikkes 2m. sammen pinden ud – træk en tråd gennem de sidste m. – det glatstrikkede i nakken syes sammen. Saml 40 m. op til halskant og strik 4 p. perle – luk af fra vrangsiden- hækl snore med dobb. garn og sy i.

Valdemar


Så er oldebarnet blevet så stor.

Græsrabatter.

Så er jeg ved at være færdig med haven - alle græsrabatter ud til gaden er rykket op - jeg håber så at jeg måske kan blive fri for alt det græs der voksede op i hækken - man har jo lov at håbe.
Så nu må jeg da få lidt tid til at strikke igen og lave nogle opskrifter.