mandag den 7. november 2011

Karlas sæt.



Så fik jeg endelig taget mig sammen - at montere er bare ikke det sjoveste - men det skal jo til - det er til det nyeste oldebarn.

søndag den 28. august 2011

William 2 år.




Så blev William 2 år - med fin kage og mange gaver.
Er hans mor ikke bare dygtig til at lave fine kager - hun er jo mit barnebarn.

søndag den 17. april 2011

Hjem igen.






Ja så er vi hjemme igen fra en rigtig dejlig ferie - det var et dejligt luksus hotel -Orquidea -
med all incl.
Ren nydelse - og en masse handel.

fredag den 1. april 2011

FERIE -Ferie




Så er det snart tid til ferie - i næste uge tager mine to voksne døtre og jeg til Gran Canaria.
Vi havde oprindelig bestilt til Egypten - meen så kom alle urolighederne så turde vi ikke holde fast men lavede om til Gran Canaria.
Vi glæder os pigerne især - for de skal jo ikke tænke på børn eller noget.

onsdag den 16. februar 2011



Williams Ugletrøje.
Så blev jeg færdig med ugletrøjen - jeg blev inspireret af en opskrift i Ingelises strik - men som sædvanlig - allerede inden jeg slog op havde jeg lavet opskriften helt om - jeg har brugt mayflower hit ( de store nøgler) til den.
I lørdags havde vi besøg af William - han er allerede en stor dreng som kan gå.

torsdag den 23. december 2010

Hej.

I ønskes alle en rigtig god jul - håber jeg bliver lidt mere flink til at skrive næste år.
Hilsen Alice

fredag den 15. oktober 2010

Kartoffel - Franskbrød.


Opskrift på Franskbrød med kartoffel.

200 gr. kartoffel (2 store kartofler)
7½ dl. lunken vand
1½ pk. gær
700 gr. sigtemel
300 gr. hvedemel
200 gr. fuldkorns hvedemel
½ dl. a 38 eller anden surmælksprodukt
3 teske salt ( 1 stor spiseskefuld)

Kartoflerne skrælles - koges og moses - har man nogle tilbage fra middag bruges disse -
gæren udrøres i det lunkne vand - alle dele tilsættes - sættes til hævning - formes til 3 formbrød som hæver medens ovnen varmes til 200 grader - når der er kartoffel i bliver brødene meget mere svampede - og holder sig frisk og lækkert længere end ellers.

lørdag den 19. juni 2010

Domino-strik



Så har jeg brudt sokkestrikningen - og lige fået blusen med domino tern forneden færdig.
Vesten har været færdig længe - meen ventet på montering - den er snøret sammen i siden - jeg syntes selv de er ret vellykket - vesten har sort ryg i perlestrik.
Nu prøver jeg så på at sælge nogle af tingene her i sommer.

tirsdag den 11. maj 2010

Kaktus med blomst.



Sidste lørdag var der plantemarked på torvet. Jeg købte 3 indendørs planter - den ene var en kaktus med en form for røde knopper. Den blev hængt op og igår jeg sad i havestuen opdagede jeg pludselig at den ene knop var sprunget ud. Er den dog ikke flot - jeg er bare så stolt af den.

onsdag den 24. februar 2010

Genbrug.





En dag jeg var i en genbrugs - vi køber tit en pose bøger bl. andet - så jeg disse broderede sofapuder - jeg vidste ikke om de kom i brug - men er de ikke flotte håndbroderede, nyrensede og med pude indeni - 20 kr. stykket - de er i brug.

tirsdag den 23. februar 2010

Valdemars trøje i halvpatent.


Ja så blev Valdemars trøje også færdig - jeg ved nu ikke om den er lidt for stor endnu - men det er jo også værre hvis man er bange for at den er for lille.

fredag den 19. februar 2010

Williams islænder.



Opskrift på lille Islænder trøje str. ca. 1 år

Trøjen er strikket af dobbelt strømpegarn med 40% uld.
Garnforbrug: 2½ ngl. lysegrå - 2 ngl. mørkegrå - en rest sort.
Rundpinde nr. 4 og nr. 5½ - strømpepinde nr. 4 og nr. 5
Hel længde på trøjen 38 cm. - strikkefasthed på p. nr. 5½ 17 m. = 10 cm. bred

Slå 112 masker op med rundpind nr. 4 - strik 5 omg. perlestrik + 1 omg. glat -skift til rundpind nr. 5½ skift til lys bundfarve og mønsterstrik - strik lige op til arb. måler 22 cm.(eller ønsket længde) luk for 7 m. til ærmegab altså ialt 7 m. under hvert ærme - lad arb. hvile.
Ærme: Slå 30 m. op med strømpepinde nr. 4 og strik ca. 4½ cm. rib + 1 omg. glat på den sidste omg tages jævnt ud til 36 m. - skift til strømpepinde nr. 5 (jeg bruger ½ nr. finere til ærme da jeg synes let det kan blive lidt løsere når man strikker mønster med strømpepinde) og mønsterstrik - tag ud på hver side af en midtermaske på hver 8. omg. til arbejdet måler 23 cm. -(jeg har nu 44 m.) luk nu for de midterste 7 m. under ærmet - strik det andet ærme.
Nu samles det hele og der tages ind til raglan på hveranden omg ( jeg tager ind på hver side af en midtermaske i glat).
Når der er taget ind til raglan 13 gange (68 m. tilbage) laves hals så ryggen bliver ca. 5 cm. højere: sæt evt. de midterste 12 m. på en tråd og strik vendinger således: strik til der er 5 m. til vendehullet - vend og fortsæt på denne måde til der er 12 m. tilbage på ryggen - skift nu til lille rundpind nr. 4 og mørkt garn - der er nu 54 m. + tag en m. drejet op i hvert vendehul så er der 62 m til halskant - strik ca. 5 cm. rib luk af ikke for stramt.
Montering: Sy halskanten halvt ind jeg tar et stykke rundt elastik som har samme størrelse som halsen (det må ikke være mindre) så kan halskanten tåle at rykkes i uden den blir vid.
Sy sammen under ærmet med maskesting.



Mønsteret er 8 masker.
Så fandt jeg min seddel - kryptisk vej til at få et diagram herind.

tirsdag den 5. januar 2010

Godt Nytår.



En hyggelig stille nytårsaften - troede vi da - sådan gik aftenen egentlig også - men hen på natten vågnede vi ved et ordentlig brag - min mand for ud for at se - alle i byen har fået sat en papircontainer op her i sommer - den var heldigvis kørt ud på gaden - som man kan se af billederne var den flået op - næste dag viste det sig at der lå stumper ca. 30 meter væk - heldigt at den ikke stod op af huset da den blev sprængt.

mandag den 21. december 2009

Leverpostej næsten fedtfri..

Købt 3% leverpostej - smager ikke altid
særlig godt - her får I min - den er rigtig god.
1 kg. svinelever
400 gr. magert flæskefars
eller evt. kotelet
900 gr. kogte kartofler
8 spiseske m.top havregryn
6 dl. minimælk
8 stk. æg
3 spiseske salt
½ spiseske peber
450 gr. løg
Start med at koge en grydefuld kartofler
alt kommes i kødhakkeren.
Bages i vandbad 1 time 170 gr.
Der bliver ca. 12 forme.
Når man bager den bliver den ikke
brun ovenpå som ellers - det regner jeg
med skyldes det manglende fedt
Den er rigtig god - jeg har bestemt
jeg vil lave leverpostej hele året
for eftertiden.

Lunas gode Boller.


Vi var til fødselsdag - Luna havde bagt boller - her er opskriften:

Boller med gulerod og solsikkekerner.

Den originale.

200 gr. revet gulerod
2 stk. æg
100 gr. solsikkekerner
dette blandes for sig.

2 pk. gær
½ l. lunken vand
50 gr. sukker
1 stk. æg
2 teske salt
1 kg. mel
130 gr. smeltet margarine
så blandes det hele og hæver
ca. ½ time - dejen er klistret og
sættes på plade med skeer
bages ved 200 gr. ved varmluft
15-20 min. til de er gyldne.

De er rigtig gode - det er en stor portion
med ½ får man 2 plader.

Så lige den fedtfattige udgave.
200 gr. revet gulerod
2 stk. æg
100 gr. solsikkekerner
dette blandes for sig.
2 pk. gær
½ l. lunken vand (GEM LIDT)
25 STK. SUSLI SØDETABL.
OPLØST I DET SIDSTE VAND
1 stk. æg
2 teske salt
1 kg. mel
1,3 DL. RAPSOLIE