fredag den 19. februar 2010

Williams islænder.



Opskrift på lille Islænder trøje str. ca. 1 år

Trøjen er strikket af dobbelt strømpegarn med 40% uld.
Garnforbrug: 2½ ngl. lysegrå - 2 ngl. mørkegrå - en rest sort.
Rundpinde nr. 4 og nr. 5½ - strømpepinde nr. 4 og nr. 5
Hel længde på trøjen 38 cm. - strikkefasthed på p. nr. 5½ 17 m. = 10 cm. bred

Slå 112 masker op med rundpind nr. 4 - strik 5 omg. perlestrik + 1 omg. glat -skift til rundpind nr. 5½ skift til lys bundfarve og mønsterstrik - strik lige op til arb. måler 22 cm.(eller ønsket længde) luk for 7 m. til ærmegab altså ialt 7 m. under hvert ærme - lad arb. hvile.
Ærme: Slå 30 m. op med strømpepinde nr. 4 og strik ca. 4½ cm. rib + 1 omg. glat på den sidste omg tages jævnt ud til 36 m. - skift til strømpepinde nr. 5 (jeg bruger ½ nr. finere til ærme da jeg synes let det kan blive lidt løsere når man strikker mønster med strømpepinde) og mønsterstrik - tag ud på hver side af en midtermaske på hver 8. omg. til arbejdet måler 23 cm. -(jeg har nu 44 m.) luk nu for de midterste 7 m. under ærmet - strik det andet ærme.
Nu samles det hele og der tages ind til raglan på hveranden omg ( jeg tager ind på hver side af en midtermaske i glat).
Når der er taget ind til raglan 13 gange (68 m. tilbage) laves hals så ryggen bliver ca. 5 cm. højere: sæt evt. de midterste 12 m. på en tråd og strik vendinger således: strik til der er 5 m. til vendehullet - vend og fortsæt på denne måde til der er 12 m. tilbage på ryggen - skift nu til lille rundpind nr. 4 og mørkt garn - der er nu 54 m. + tag en m. drejet op i hvert vendehul så er der 62 m til halskant - strik ca. 5 cm. rib luk af ikke for stramt.
Montering: Sy halskanten halvt ind jeg tar et stykke rundt elastik som har samme størrelse som halsen (det må ikke være mindre) så kan halskanten tåle at rykkes i uden den blir vid.
Sy sammen under ærmet med maskesting.



Mønsteret er 8 masker.
Så fandt jeg min seddel - kryptisk vej til at få et diagram herind.

2 kommentarer:

Luna sagde ...

Ih, hvor er den fin! Den glæder ham sig til at få...
Knus Luna

Amelie sagde ...

Ja, den er da flot og dejlig varm. Det kan virklig bruges i denne kolde og snerige vinter. Den frister mig og jeg tror at den strikker jeg ogsaa.
Tak for moenstret.
Hilsen fra Amelie