onsdag den 17. september 2008

Babyfutter Gammeldags.


På opfordring har jeg lavet en opskrift på et par babyfutter - på den gammeldags måde - så her er den.
Opskrift babyfutter.
Garnforbrug en rest babygarn - strømpepinde nr. 3
Slå 28 m. op og strik frem og tilbage på 2 pinde - strik 3 retriller - strik 6 p. glat - strik en hulrække ( slå om strik 2m. sammen) - strik 3 p. glat.
Nu sættes de første og de sidste 9 masker på en tråd - strik glat over de midterste 10 m. 4½ cm. ( ca. 13 p.)
nu bruges 4 pinde (men stadig frem og tilbage) strik de første 9 m. saml 10 m. op - strik de midterste 10 m. - saml 10 m. op og strik de sidste 9 m - strik 4 retriller over alle m. - pa næste pind dannes tå - strik den første pind på 19 m. - strik 2 sam. strik 6 m. strik 2 sam. - strik de sidste 19 m. - næste pind ret ( altså alle 3 pinde) - på næste p. bliver der så kun 4 ret mellem indtagninger - næste en retpind - på næstsidste pind start med 2 sam.strik 17 m. - 2 sam strik 2 ret 2 sam.- strik 17 m. og slut med 2 sam.- slut med en retpind.
Montering: Jeg strikker maskerne under foden sammen ( sæt m. på 2 pinde - arbejdet skal være ret mod ret - strik ret gennem en maske fra hver pind og luk af samtidig.) Man kan også sy sammen. Sy sammen ned mod hælen. Sæt enten et silkebånd eller hækl en snor og træk gennem hulrækken - snoren skal være ca. 40 cm.
Hvis I ikke synes de ser ens ud så er det nok fordi de er udstoppet med køkkenrulle.
Garnet er en mellemtykkelse babygarn - har du noget meget tyndt garn kan du tage 3 eller 6 m. mere.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Alice.
Tak for opskriften på Babyfutter. Jeg har strikker et par, meeen meen jeg brugte alt for tyndt garn, så de blev nogle små nogle, jeg er bange for at baby Carla får vafler på sine små fødder, hvis hun får dem på, ti ti altså. Men jeg finder noget tykkere garn og går i krig med et par mere. Hilsen Jydekonen

Jane sagde ...

Hej Alice
Jeg fandt tilfældigt din blog da jeg søgte efter opskrift på en djævlehue på google.
Dejlig blog du har, jeg vender helt sikker tilbage.

Anonym sagde ...

Iiiih jeg ville ønske mine unger havde en farmor som dig - sikke nogle dejlige ting du strikker til dine børnebørn, og en dejlig positiv blog du har :)
Jeg tillader mig lige at "låne" opskriften på disse futter, dem må jeg prøve at lave til min søn, han fryser nemlig altid sine små tæer og det er ikke godt når man er ørebarn :o/

Venlig hilsen Mia Nielsen

Anonym sagde ...

Hej Alice

Fandt din side i dag og syntes du har nogle helt fantastiske ting.
Er helt vild med din køre trøje. Kan det lade sig gøre at få at vide hvilken opskrift det er.
Har min lille nevø på kun 5 mdr og ved at hans mor vil blive vild med sådan en, så vil gerne strikke den.

Hilsen Jette møller

Linda sagde ...

Hej
Nu er jeg ret ny i at strikke, men er ved at være godt inde i det sys jeg hihi.
Har et spørgsmål til dine fine babyfutter. I starten af opskriften skal man lave en hul række. Hvor mange huller skal man lave???

Hilsen Linda

Anonym sagde ...

Hvordan kan man lave dem lidt større