torsdag den 12. november 2009

Knæplaid.



Hvor dum kan man være - Min søster får som regel altid en kasse af mit strik med hjem - når hun er her - så sælger hun noget til venner og bekendte - sidst havde jeg et tæppe som jeg havde hæklet for langt tid siden - men bare haft til at ligge - for da det var færdig - var der ingen og slet ikke mig - der havde blåt længere. Men det kunne da være måske en kørestolsbruger gerne ville have det - så det blev sat til en symbolsk pris - meen et par dage efter ringede min søster at det var solgt og vedkommende ville gerne have et mere !!!

2 kommentarer:

Karin Grøn sagde ...

Hvis du er glad for at hækle sådanne tæpper så er de i meget høj kurs hos de ganske unge i øjeblikket. Jeg har et jeg fik som ganske ung af en af mine forældres bekendte og det følger mig stadig nu 35 år efter.

Alice sagde ...

Hej Karin
Nej så vild er jeg ikke efter det - jeg kan bedst lide at lave lidt forskellig - man kan forøvrigt ikke se tv medens man hækler - derfor er det rart at have en sok ved siden af alt andet.