lørdag den 17. oktober 2009
Klippe hæk.
Fra vores udkørsel - er der dårlig udsyn på grund af høje hække - så i dag har vi klippet hækkene ned med næsten en ½ meter - det giver bare en masse affald.
Kontortrøje.
Line - et af vore børnebørn er lidt af en frossenpind - hun fryser når hun er på arbejde. Så hun ringede mormor kunne du tænke dig at strikke en tyk gardigan til mig - siden jeg fik sokker har jeg hjemmestrikkede sokker på hver dag. JO jo da - ind og se hvad man havde på lager som egnede sig.
Dejligt at få et knus - den passer bare lige - og det er lige min smag.
søndag den 11. oktober 2009
William på besøg
mandag den 28. september 2009
tirsdag den 22. september 2009
Valdemar
mandag den 7. september 2009
Nyt Oldebarn.

Ja så har vi fået en William - en sød lille fyr- han var altså stor 4550 . Vi skulle jo ud og se ham og havde selvfølgelig camera med - men ak - da vi skulle tage billeder af ham - pist ingen strøm - jeg ved ikke hvad der var sket - jeg synes altid den står i sin dok - men det må jo have svipset - så der kommer først billede næste gang vi ser ham.
lørdag den 29. august 2009
Køretrøje.
tirsdag den 18. august 2009
Halvpatent på rundpind.
Opskrift på turkis babytrøje
strikket på rundpind.
2 ngl. Lone garn fra hjertegarn a` 100 gr.
ca.½ ngl blå
rundpinde nr. 4 og 5 - strømpepinde nr. 4 og 5
Slå 114 m. op på rundpind nr. 4 og strik 4 omg. turkis - 2 omg. blå - 4 omg. turkis rib
nu skiftes til rundpind nr. 5 oghalvpatent:
1. omg.* 1 ret, slå om og 1 vrang løs af* gentag fra* til* omg. rundt.
2. omg. strik rib som maskerne viser altså omslaget og vr.masken strikkes vr. sammen -
disse to omgange gentages til man når vendinger ved halsen.
Når arbejdet måler ialt 16 cm- strikkes striber - begynd på en omg. med rib:
2 omg. blå - 2 omg. turkis - 6 omg. blå - 2 omg. turkis - 2 omg. blå - strik videre med turkis til arbejdet ialt måler 20/21 cm -
nu lukkes for 5 m. til ærmegab - strik 53 m. til forstykke - luk for 5 m. - og strik 51 m. til ryg - denne fordeling, så maskerne før og efter ærmegab er vrang lad arbejdet hvile.
Æmer:
Slå 32 m. op på strømpepinde nr. 4 og strik rib som på trøjen - skift til pinde 5 og halvpatent - tag ud på begge sider af midtermasken på hver 6. omg. til der er 48 m. strik striber som på trøjen - når ærmet måler 20/21 cm eller ønsket længde, lukkes for de 5 midterste masker (pas på at maskerne begynder og slutter ved ærmegab som på trøjen.
Strik næste ærme.
Nu samles det hele - for at det blir lettere at strikke ca. de første måske 10 omg. sætter jeg maskerne på 2 rundpinde - fra midten af ærmet til midten af næste ærme - så går det let- nu tages der ind til raglan på hveranden omg. med 2 vrangm. imellem - når arbejdet ialt måler ca. 27 cm. strikkes vendinger så ryggen blir højere ( inden vendinger har jeg 70 m.)
Flyt omgangens begyndelse så du er 5 m. inde på forstykket (altså uden at strikke dem)
sæt de 11 midterste m. på en hjælpenål - vend og strik nu fra vr. ( det skal være ribpinden fra vrangsiden) strik til du har strikket 5 m. på forstykket vend - strik til der er 5 m. tilbage vend -
en pind mere til der er 5 tilbage vend - herefter lad 3 m. stå hver gang til der er 13 m. tilbage til nakken.
Halskant: med lille rundpind nr 4 strikkes maskerne - i vendehullerne tages 1 eller 2 m. op jeg har ialt 66 masker strik ca. 6 cm. rib med en blå stribe i - luk af ikke for stramt.
Montering: sy halskanten til. - sy hullet under ærmet - hæft ender - havde der ikke været striber i var der jo næsten ingen montering.
NB. når der er strikket et stykke af ærmet kan det godt komme på en lille rundpind.
Små små strømper.
Opskrift små strømper i 2 størrelser.
Strømpepinde nr. 3 og lidt tyndt garn.
Slå 24 - 28 masker op på strømpepinde nr. 3 og strik 5 - 8 omg. rib.
Tag jævnt ud til 28 - 32 masker - strik glat til skaftet måler 5 cm. - 6/7 cm. - sæt nu det halve antal masker på en tråd og strik hæl over den anden halvdel:
Strik første pind fra retsiden helt igennem vend -
slå om og strik pinden helt igennem vend
slå om strik til der mangler 1 maske (1 m + omslag) vend
slå om og fortsæt på denne måde til der er 4 masker midtpå - der er nu 5 - 6 dobb. masker i hver side - der fortsættes med at strikke en maske mere med på hver pind, til alle m. igen er med -MEN
MEN - når de første 2 pinde er strikket - tages der 1 dr.ret maske op i vendehullet og de næste(omslag+ny maske strikkes sammen ) , vend og start næste pind med at strikke de første 2 m. sammen - når du når til de sidste 2 pinde så er der omslag+m+omslag disse 3 strikkes sammen - alt dette for ikke at få huller ved vendinger.
Nu sættes maskerne fra tråden igen på pinde og der strikkes rundt igen, ved hælhullet samles 3 m. dr. op disse strikkes igen sammen på hveranden omg.(kile).
Strik nu til foden ialt (med hæl) 8 -9 cm. - nu begynder tåen:
Nu strikkes 3.+4. m sammen omg. rundt - 3 omg. glat
nu strikkes 2.+3. m sammen omg. rundt - 2 omg. glat
nu strikkes 2 m. sammen omg. rundt - Træk tråden igennem de sidste m.
Montering: hæft de 2 tråde - FÆRDIG.
torsdag den 16. juli 2009
Rosen-blad-marmelade.
Når man nu alligevel skal ud og klippe roser af - det skal jo helst ske hver dag - tag så lige og klip nogle som er fuldt udsprungne men ikke er helt nedfalds endnu.
Opskrift på marmelade.
300 gr. rosenblade - jeg bruger blandede farver
1 l. vand
dette koges i ca. 10 min. nu er det kedeligt gråt
rosenbladene sies fra og kommes i food proc. - hældes så tilbage i gryden ( det er nu mos)
Nu kommes 1½ strøgen teske citronsyre i - vupti så fik det farve igen.
ca. 125 stk sysli sødetabletter ( fåes i Aldi - ingen bismag)
smag på det - man kan jo også søde med sukker -
2 topteske rød marmelit eller Dr. Øtkers geleringspulver drysses i under omrøring det skal være den røde - den er til når man ikke bruger sukker - koges med ca. 2 minutter - kommes på glas.
Det smager dejligt - og så er det da sjovt - først følger man roserne og siden nyder man dem på en mad.
lørdag den 13. juni 2009
Dejligt hotel.
Hjemme igen.
Ja så er vi atter landet i Ålborg – og ca. ½ time senere var vi så hjemme – efter en dejlig ferie – 26/28 grader i skyggen og vandet i poolen var 22/24 grader – vandet var meget varmere end vi forventede – swimmingpools plejer altid at være iskolde – men dette var lækkert .
Vi har gået meget – og oset en masse – og købt gaver til alle de små.
fredag den 5. juni 2009
Ferie - Bulgarien.
Igår så min mand på tekst tv - en tur til Bulgarien - Golden Sands - vi ringede på den - og jo - der var billetter - 4 stjernet hotel Atlas med all incl. Afrejse imorgen så nu er vi klar - et par af børnebørnene ville gerne låne huset imens - vi kender hotellet og byen - så det er alle tiders-
onsdag den 3. juni 2009
spam
Jeg fik altså rigtig meget spam – min emailadresse blev også misbrugt – så igår lavede jeg en ny emailadresse – men der er jo så en del konti som skal laves om.
lørdag den 30. maj 2009
Skøn Årstid.
Igår fredag - havde vi det mest pragtfulde vejr - så idag gik starten ved 7 tiden med morgenkaffe i haven - det har været fint vejr - men ikke helt så varmt som igår - men dejligt når man kan sidde ude helt til ved 8 tiden. Haven bliver ikke dejligere end nu.
Hækken er træls at holde fri for ukrudt - men den er bare så flot nu - så den er næsten tilgivet.
Abonner på:
Opslag (Atom)