lørdag den 30. maj 2009

Skøn Årstid.





Igår fredag - havde vi det mest pragtfulde vejr - så idag gik starten ved 7 tiden med morgenkaffe i haven - det har været fint vejr - men ikke helt så varmt som igår - men dejligt når man kan sidde ude helt til ved 8 tiden. Haven bliver ikke dejligere end nu.
Hækken er træls at holde fri for ukrudt - men den er bare så flot nu - så den er næsten tilgivet.

søndag den 24. maj 2009

Barnedåb


Så har vi været til barnedåb - han kom altså til at hedde Valdemar - det havde alle også vænnet sig til.

søndag den 10. maj 2009

Færdig med fliser.

Ja så er terassen færdig - og jeg er selv godt tilfreds - sad og nød det dejlige vejr i eftermiddags - det var ellers en kold vind hvis man ikke var i læ. Så nu kan vestenvinden bare komme an.
Det er første gang jeg har prøvet sådan noget med at bruge waterpass - men man lærer jo noget nyt - når man prøver sådan noget - man bliver også noget selvtilfreds.

fredag den 8. maj 2009

Fliser

Her regner det - jeg er ellers ved at lave en lille ekstra terrasse, et sted i haven hvor der er læ hvis det blæser på de andre - selv om den ikke er ret stor så er det et kæmpearbejde - jeg mangler lige et lille hjørne så det skulle gerne gøres færdig her i formiddag - men vi får se - når jeg er helt færdig kommer der billede på.

onsdag den 29. april 2009

Fødselsdag

Er der noget at sige til det er så fint vejr at man kan sidde ude - det er nemlig mandens fødselsdag - så kunne det vel ikke være dårligt vejr.
Så må vi jo se på lørdag - når hele familien kommer til formiddagskaffe/ brunch de lover vist regn, så man må vist regne med at dække op inde.

mandag den 27. april 2009

Net book

Jeg har lige haft besøg af mit barnebarn - hun havde købt en lille pc dem der ikke er cd rom drev i og hun havde brug for at få office lagt ind - det er smart med en nøgle - jeg havde lagt det på min nøgle før hun kom - det tog så bare et par minutter så var den sag overstået. Godt man kan hjælpe hinanden.

søndag den 26. april 2009

Blogge ude.

Det er da helt vildt - da jeg fik min nye bærbare - blev jeg bare så forelsket i den at jeg skulle kunne bruge den ude i haven - men det nænnede jeg ikke - så nu har jeg købt en billigere model til have og terasse brug - selv om den kun kostede godt det halve - virker den faktisk lige så godt som
den første. Men det er da vildt at sidde ude og skrive på bloggen
Det er faktisk den første dag hvor det er varnt nok - nu glæder vi os bare til mange sommerdage.

lørdag den 18. april 2009

babyer


Vores næste oldebarn bliver også en dreng - så nu er det slut med pigestrik i hvertfald for en tid - så det jeg har tror jeg nok jeg sælger her i sommer.
Den hvide mangler knapper og hæftning.

Meleret babytrøje.

Garnforbrug: 2 ngl. multifarvet babygarn

Rundpind nr. 4 og strømpepinde nr. 4005

Opskrift.

Slå 60 masker op på rundpind nr. 4 og strik 4 pinde perlestrikning – på sidste p. tages 6 masker ud jævnt fordelt.

Nu inddeles maskerne således: 4 m. perle kantmasker, 11 m. forstykke, 1 raglanmaske, 8 m. ærme, 1 raglanmaske, 16 m. ryg, 1 raglanm., 8 m. ærme, 1 raglanm., 11 m. forstykke, 4 kantm. perlestrik. ( ialt 66 m.) – Tag ud på hver retsidepind,på hver side af raglanm.

Hulmønster: 4 kantm., 1 ret ,1 vrang,slå om, 2 dr. ret sammen,2 vrang, slå om, 2 dr. ret sammen, 1 vrang. - næste p. som m. viser – 3.p. som første men der strikkes 2 ret sammen, slå om – så hullet bliver skiftesvis før og efter-

Der er 2 hulrækker på forstykker – 1 på ærmet- på ryggen er der 3 hulrækker.

Når forkanten måler ca. 13½ cm- ( husk at placere knaphuller som du vil) – jeg har nu ialt 194 masker. Strik nu forstykkets 32 m. sæt ærmets 40 m. på en tråd og slå 4 nye m. op til ærmegab strik rygens masker og 4 nye m. sæt det andet ærmes m. på en tråd og strik det sidste forstykke, jeg har nu 122 m- - strik til arbejdet måler fra ærmegab 12 cm. – strik nu 6 pinde perlestrikning på næste pind lukkes af således: luk for 8 m. de næste 2 m. strikkes sammen , fortsæt sådan pinden ud, så kommer kanten ikke til at flane ud.

Ærmet: Strik evt. på strømpepinde, det gør jeg, ærmets masker og slå 4 nye m. op til ærmegab – tag ind på hver 5 omg med 2 m. imellem indtagninger ialt 5 gange – strik til ærmet måler12 cm – nu strikkes der 4 omg. perle – på første p. strikkes således: 1 vr. 2 ret sam. omg. rundt – på 5 omg. lukkes af.

Hue: garnforbrug 1 ngl.006

Slå 52 m. op på rundp. 4 og strik 5 p. perle på sidste p tages 6 m. ud jævnt fordelt – strik nu hulmønster over alle masker – strik til det måler 11 cm. nu skiftes til glatstrikning på første p. strikkes således: strik 2 m. strik 3.+4. m. sammen p. ud – strik 5 p. glat – på næste pind tages ind sådan, strik 1m strik 2.+3. m. sammen pinden ud – strik nu 3 pinde glat – på næste pind strikkes 2m. sammen pinden ud – træk en tråd gennem de sidste m. – det glatstrikkede i nakken syes sammen. Saml 40 m. op til halskant og strik 4 p. perle – luk af fra vrangsiden- hækl snore med dobb. garn og sy i.

Valdemar


Så er oldebarnet blevet så stor.

Græsrabatter.

Så er jeg ved at være færdig med haven - alle græsrabatter ud til gaden er rykket op - jeg håber så at jeg måske kan blive fri for alt det græs der voksede op i hækken - man har jo lov at håbe.
Så nu må jeg da få lidt tid til at strikke igen og lave nogle opskrifter.

torsdag den 19. marts 2009

Så virker den nye.

Ja så er jeg ved at være færdig med at flytte alt fra den gamle computer over på den nye - meen da jeg kom til netbank - det skulle være så let - bare lige en ny kode - så var det i orden - meen så let gik det nu ikke - først skulle jeg have hentet java og installere - det gik stadig ikke - så ringede jeg til mit barnebarn Rasmus men han gik ude i bilka - nå tænkte jeg så må det vente til i morgen så må jeg få en ny igen - der poppede en meddelelse op som jeg ikke rigtig forstod - i banken havde de sagt - den skal du bare lukke - jeg gik ind for at spise - men man er jo stædig - så ind til pc og prøve igen - denne gang trykkede jeg på kør på meddelelsen - og vupti - så kunne jeg komme videre - jeg nåede det 10 minutter før koden udløb - den skal bruges inden for 2 timer.Lettelsen bredte sig.

torsdag den 12. marts 2009

Ny PC

Jeg har brugt denne regnvejrsdag – til at tage ud og købe en ny bærbar – og siddet og klunset med det resten af dagen – hvor har man meget på den gamle – det første jeg fik til at virke var internettet – derefter email – så resten skal nok komme – man må tage det værste først.

onsdag den 11. marts 2009

Forår i Hals – håber vi.


marts 001

Solen skinner det er et fantastisk vejr – nu glæder man sig til det bliver forår hvor man kan sidde ude. Er det ikke skønt med de glade forårsfarver. Vintergækker og Krokus.

marts 006

mandag den 9. marts 2009

Lidt fra Umanak.

104 125

Et par billeder fra Umanak.

133