mandag den 30. juni 2008

Fest i Mosen


Dette billede er ikke helt nyt - men fra en fest i Jægerhytten i Hals Mose - er der ikke smukt.
Der var også sørget for at børnene kunne more sig - det er heldigt lige at ramme hoppet.

lørdag den 28. juni 2008

Solskinslørdag.

Hvilken dejlig morgen - solen skinner - kaffen laves i en fart og med ud i gården sammen med strikketøjet - vi har en dejlig lækrog hvor der er sol fra morgen til hen over middag - man kan sidde og høre fuglene synge - strikke lidt - se på roserne - det er da dejligt.
Der har været nogle sorte skyer flere gange i dag - men der er ikke kommet regn.

onsdag den 25. juni 2008

Flagstang.

Under den voldsomme storm forleden - var det øverste af knoppen på flagstangen blæst ned.

Idag hvor vejret var godt, måtte vi så ha`lagt stangen ned og ha limet det på - det lykkedes - så nu er den fin igen.

Nationaldragt.


Vore ældste datter i Grønlandsk nationaldragt - i dag kan man nok ikke betale sådan en - det er også et meget stort arbejde - det hele er lavet med hånden.

tirsdag den 24. juni 2008

Gagageoprydning.

Storm og let regn - ikke havevejr - nej det blev til en ordentlig gang oprydning på alle hylder i garagen - og derefter en tur på Lossepladsen - det hjalp.
Det er næsten som med ens køkkenskabe - de trænger også - jævnt tit.
Men - så tænker jeg - hvis man var flyttet i en af de nye andelslejligheder - så havde man godt nok manglet noget
opbevaringsplads - når man flytter fra et stort hus - til et mindre - kan man jo ikke kassere det hele i et hug.

mandag den 23. juni 2008

Billeder Grønland



Alle vore billeder fra Grønland er taget som Dias så for en 2 - 3 år siden købte vi en ekstra scanner som kunne scanne dias ind så de blev til digitalbilleder - vore dias havde lagt i kassen i 40 år - havde været vist engang imellem - det tog nogen tid og en del prøver for at få dem så gode som muligt - men er det ikke enestående at så gamle billeder kan blive så gode. Disse billeder er fra Umanak.

søndag den 22. juni 2008

Grønland

Vi har boet og arbejdet ved KGH i 7 år
begge vore børn - 2 piger som nu er voksne
er født i Umanak og Narssaq.
Det var en god tid - med mange oplevelser.

Brød uden fedtstof


Så er der nye franskbrød - sigtebrød uden fedtstof - det skal det være til diabetikere -
Brød uden Fedtstof.
1½ pk gær - 3 dl. lunken vand - 5 dl skum.mælk ( jeg tar 2 dl letmælk + 3 dl. lunk. vand) - 2 gode teske salt -
900 gr. sigtemel - 200 gr. hvedemel.
Rør gær ud i lunken vand +salt -tilsæt skummetmælk og mel og lad røremaskinen køre - sæt til hævning ½ time
et lunt sted - form brød og efterhæves ½ time - bages ved 225 gr. 35 min. Det er et supergodt brød.

lørdag den 21. juni 2008

jeg synes deter en flot have men du arbejder også en hel masse i den

ib

Dette er den første af vore slyngroser der er gang i - vi har sat mange - det bliver spændende at se om de kommer til tops på stativet i år.
I dag manglede der lige en kanal på min bekendts tv - så gik vi igang - men pludselig var alle kanaler forsvundet - så måtte vi jo til at finde ud af at sætte dem ind manuelt - det var en hård fødsel - men det gik.

Vi flyttede føst i vores hus 01-08-2007 - da
var der kun græs - nu har vi fået styr på roser - er denne lilla ikke vidunderlig.

fredag den 20. juni 2008

Det har været en hård dag - var ude og købe et fladskærms tv - til en bekendt og skulle så have den indstillet -så gik der kuks i det men det lykkedes dog at få skidtet til at virke . Og glad var hun - det er jo også meget bedre end
de gamle.